Medlemmer af Vandråd for vandopland 1.5 Randers Fjord 2019-2020: 

Birdlife/DOF
Bæredygtigt Landbrug
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Sportsfiskerforbund
Dansk Akvakultur
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Skovforening
DANVA
Djursland Landboforening
Friluftsrådet
Gudenåens Ørredfond (GØF)
Landboforeningen Kronjylland
Landboforeningen Midtjylland
Landbrug og Fødevarer
Langaa Sportsfiskerforening og Gudenåsammenslutningen lakseprojektet
Nørreålav
Silkeborg Fiskeriforening
Uldum Kær Naturlaug
Vandløbslauget GST


Du kan løbende følge med i vandrådsprocessen her på hjemmesiden.

1. vandrådsmøde: 21. januar 2020.
Klik her for at læse dagsordene fra Vandrådsmødet 21. januar 2020 (pdf).
Klik her for at læse referatet fra Vandrådsmødet 21. januar 2020 (pdf) 

2. vandrådsmøde: 27. april 2020 (digitalt møde)
Klik her for at læse dagsordenen til mødet 27. april 2020
Klik her for at læse referatet fra Vandrådsmødet 27. april 2020 (pdf) 

 

 

Der er lavet en guide og video til Vandrådsmedlemmernes brug af IT værktøjer. 

Klik her for at finde guide og hjælp til brug af IT-værktøjet

 

Linket fører jer til en anden side. Videoen starter når i trykker på billedet - husk at tilslutte lyd til jeres computer/afspilningsenhed 

 

3. vandrådsmøde: 9. juni 2020.

Klik her for at læse dagsordenen fra Vandrådsmødet 9. juni 2020 (pdf).
Klik her for at læse referatet fra Vandrådsmødet 9. juni 2020 (pdf) 

 

 

4. vandrådsmøde: 24. juni 2020.

Klik her for at læse dagsordenen fra Vandrådsmødet 24. juni 2020 (pdf). 
Klik her for at læse referatet fra Vandrådsmødet 24. juni 2020 (pdf). 



5. vandrådsmøde: 11. august 2020.

Klik her for at læse dagsordenen fra Vandrådsmødet 11. august 2020 (pdf). 
Klik her for at læse referatet fra Vandrådsmødet 11. august 2020 (pdf). 



Ift. corona-situationen og tidsplanen for vandrådsarbejdet:

Mandag d. 6. april 2020 meddelte Miljø- og Fødevareministeriet officielt til kommunerne, at fristen for vandrådsarbejdet fastholdes og fortsat er d. 22. september 2020.

Det betyder, at vi i vandrådet for Randers Fjord oplandet ligeledes er nødt til at fastholde fristen for politisk behandling i oplandskommunerne primo juni 2020. For at imødekomme denne hastigt arriverende deadline, har vi i sekretariatet besluttet at tage digitale midler i brug til de kommende vandrådsmøder.

Vi anerkender, at det er en udfordring at afvikle vandrådsmøder uden at sidde i samme lokale men håber alle vil tage positivt imod beslutningen og være med til at afvikle møderne så konstruktivt som muligt. Hvis/når vi får mulighed for det, vil vi afvikle møderne, så vi kan mødes fysisk.


OPDATERING 3. JUNI 2020:

Den 6. april 2020 meddelte Miljø- og Fødevareministeriet officielt til kommunerne, at fristen for vandrådsarbejdet skulle fastholdes på trods af covid19-nedlukningen og dermed fortsat være d. 22. september 2020.

KL har sidenhen været i dialog med ministeriet om en mulig forlængelse, og samtidig har Landbrug og Fødevarer, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening lavet en samlet henvendelse og bedt om udsættelse på fristen med to måneder.

Ved 2. Vandrådsmøde afgav Vandrådet et samlet ønske om at fremsende en opfordring til Miljø- og Fødevareministeriet om at bakke op om den samlede henvendelse, som Landbrug og Fødevarer, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening har lavet, hvori der bedes om udsættelse på fristen for rapportering af vandrådsprocessen med 2 måneder.

Denne henvendelse fremsendte vandrådssekretariatet på Vandrådets vegne d. 13. maj 2020 og d. 19. maj 2020 meddelte Miljø- og Fødevareministeriet at fristen for rapportering af vandrådsarbejdet udsættes med to måneder til d. 22. november 2020. På baggrund af forlængelsen er der nu lavet en ny tidsplan. Der skal ligeledes laves en ny deadline for politisk behandling i oplandskommunerne.

 


 

HISTORIK VEDR. OPRETTELSE AF VANDRÅD 2019

Det er atter muligt at oprette Vandråd til lokal inddragelse i vandområdeplaner

Lov om vandplanlægning understreger værdien af den lokale inddragelse i udarbejdelsen af de kommende vandområdeplaner 2021-2027. Kommunerne skal således igen – som i 2014 og i 2017 – under eventuel inddragelse af lokale vandråd udarbejde forslag til den fysiske vandløbsindsats.

Vandrådenes arbejde vil være fokuseret på at rådgive kommunerne om de supplerende indsatser, der skal skabe grundlag for at nå konkrete miljømål i 2027. Kommunerne vil sørge for den fornødne vejledning af vandrådene i forbindelse med arbejdet om forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger.

Vandrådenes arbejde forventes påbegyndt primo december 2019 med udsendelse af en ny vandrådspakke med rammer og vejledning, der ligeledes omfatter et IT-værktøj til at indberette forslag til indsatser for de konkrete vandområder. Arbejdet forventes afsluttet ved at kommunen indberetter forslagene til Miljø- og Fødevareministeriet senest d. 22. september 2020.

Hvordan bliver Vandrådet for Randers Fjord-oplandet 2019 oprettet?
Efter udkast til bekendtgørelse om vandråd mv. (høring afsluttet 14. oktober 2019), skal kommunerne nedsætte vandrådene, hvis der anmodes herom. Initiativet til at oprette vandråd skal komme fra de organisationer og foreninger, der efter loven kan være medlem heraf.

På den baggrund, og efter aftale med miljøministeren, er landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne organisationer samt lokale foreninger, der arbejder med beskyttelse og benyttelse af vand, opfordret til senest den 23. oktober 2019 at anmode kommunalbestyrelsen om at oprette et vandråd for Randers Fjord-oplandet ved at skrive til følgende mailadresse: naturogvand@viborg.dk

Sekretariatskommunen har modtaget anmodning om oprettelse af vandråd inden for tidsfristen, og der skal dermed nedsættes et Vandråd for Randers Fjord-oplandet 2019.

Bekendtgørelsen om Vandråd 2019 kan du finde på viborg.dk 

Den er offentliggjort, og ønsker man at deltage i vandrådet, skal en ansøgning fremsendes pr. mail til følgende mailadresse naturogvand@viborg.dk
Deadline: d. 18. november kl. 12.00

I mailen skal man angive hvilken organisation/forening, man repræsenterer samt kontaktoplysninger (dvs. navn, adresse, e-mail og telefonnummer) på i alt eet medlem og en suppleant.

Hvem kan søge om at være med?
Følgende foreninger og organisationer, der ifølge lov om vandplanlægning kan søge om deltagelse i Vandrådet, er:

relevante landsdækkende erhvervsorganisationer

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser

lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

De lokale foreninger og organisationer skal have et lokalt udspring og være selvstændige foreninger henholdsvis organisationer. Der er ikke tale om lokale afdelinger af landsdækkende organisationer.


Vandrådet må ikke bestå af mere end 20 medlemmer. Hver forening og organisation kan kun være repræsenteret med ét medlem. Privatpersoner kan ikke være medlem.


Hvem sammensætter Vandrådet og hvornår kan ansøgerne forvente svar?
Den kommunalbestyrelse, der varetager sekretariatsbetjeningen af det enkelte vandråd, vil i samråd med de øvrige kommunalbestyrelser indenfor hovedvandoplandet træffe afgørelse om, hvilke af de indstillede medlemmer der kan være medlem af vandrådet. Det skal ved oprettelsen af vandrådet tilstræbes, at der i rådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægning. Der vil ligeledes blive tilstræbt en ligelig geografisk fordeling.

Snarest efter sammensætningen vil alle ansøgere bliver orienteret om udfaldet, og medlemmerne vil blive indkaldt til det første møde.