Program

Torsdag 15. september 2011
Kl. 09.00 Mødetiddspunkt Billund Lufthavn
Kl. 10.20  Afgang fra Billund til Edinburgh (Ryan Air)
Kl. 11:30 Bus fra lufthavnen til Tweed Forum i Melrose 
Kl. 12:00 Frokost i bussen
Kl. 13.00 Ankomst til Tweed Forum 
Kl. 15.00 Udflugt til River Tweed projekt
Kl. 18.00 Middag sammen med Tweed Forum medarbejdere
Kl. 20.00 Afgang med bus til Edinburgh
Kl. 21.00 Tjekke ind på Ibis Hotel i Edinburgh 
Kl. 21.30 Byvandring til ”The Royal Mile”

Fredag 16. september 2011 
Kl. 06.30 Morgenmad på hotellet
Kl. 08.30 Med bus til Galashields
Kl. 09.30 Besøge Scottish Environment Protection Agency (SEPA)
Kl. 12.00 Ankomst og introduktion til Traquair House
Kl. 12.30 Frokost på Traquair House og strække-ben pause
Kl. 13.30 Turismeudvikling og markedsføring af Tweed Valley & Tweed River
Møde inkl. kaffe med Sarah L. MacDonald, Development Manager Tweed Valley Tourist Consortium
Kl. 15.30 Afgang til The Glentress Peel
Kl. 15.45 Ankomst til The Glentress Peel, introduktion til The Glentress 
Kl. 17.00 Afgang til Edinburgh
Kl. 18.00 Ankomst til hotellet
Kl. 19.00 Fælles middag i Edinburgh på indisk restaurant

Lørdag 17. september 2011
Kl. 05.30 Fælles afgnag til busstoppested på Waverley Bridge  
Kl. 05.50 Med Airlink bus til lufthavnen 
Kl. 06.20 Ankomst Edinburgh Lufthavn
Kl. 06.45 Morgenmad i lufthavnen
Kl. 08.00 Afgang fra Edinburgh til Billund


Steder og organisationer, der besøgtes på studieturen

Tweed Forum

Tweed Forum blev dannet i 1991 med henblik på at promovere bæredygtig brug af River Tweed oplandet igennem holistisk og integreret forvaltning og planlægning.

Tweed Forum har en række medlemmer, som de arbejder tæt sammen med for at beskytte, forstærke og restaurerer naturen og kulturværdier langs River Tweed og dens bifloder. Tweed Forum arbejder både på det strategiske niveau samt med konkrete projekter. Tweed Forum bliver anset som en af de ledende organisationer inden for integreret forvaltning af vand.

Tweed Forum består af en række medlemmer fra statslige myndigheder, nationale interesseorganisationer og lokale interessegrupper.

Catchment Management Plan (Oplandsplan): Tweed Forum har udarbejdet en Catchment Management Plan (CMP). Planen danner ramme om forvaltningen af River Tweed oplandet og integrerer de forskellige administrative myndigheder og de forskelligartede interesser i oplandet.
Planen består af 7 overordnede mål/fokus områder; vandkvalitet, habitater og arter, konstruktioner, forvaltning af øgede vandmængder, turisme og rekreation og udvikling af planen.


Projekter

Tweed Forum har gennemført en række projekter og har flere projekter, der venter på at blive udført. Projekterne inkluderer bla projekter til:

 
  • Beskyttelse af stor vandsalamander og vandrotter
  • Projekter til beskyttelse og udvikling af kulturværdier og rekreative muligheder langs floden
  • Restaurering af vådområder
  • Forbedring af vandkvalitet
  • Klimaløsninger
  • Bekæmpelse af invasive arter som Japansk Pileurt og Kæmpe-Balsamin

Hvad kan vi forvente af besøget?

Vi skal bl.a. træffe professor Christopher Spray. Chris er medlem af Tweed Forums ”Board of Directors” (direktørkredsen), og han er tidligere formand for Tweed Forum. Chris arbejder på Dundee University, hvor han er leder af afdelingen for ”Water Science and Policy.

Tweed Forum vil fortælle om deres organisation, om deres Catchment Management Plan, og om de projekter de gennemfører. Desuden skal vi på ekskursion til en af Tweed Forums projektområder.


Scottish Environment Protection Agency (SEPA)

Hvem er de?

SEPA er en statslig myndighed og kan sammenlignes med den danske Naturstyrelse. SEPA er ansvarlig for at beskytte og forbedre Skotlands natur. SEPA har 1.300 ansatte fordelt på 26 regionale afdelinger i Skotland.

SEPA har en lang række opgaver herunder monitering af vandstand og vandkvalitet, ansvaret for Skotlands ”flood warning system (oversvømmelsesadvarselssystem), ansvarlig for badevand, registrering af beskyttede områder, udarbejde af oplandsplaner, forhindring af forurening m.v.


Hvad kan vi forvente af besøget?

Besøget finder sted i den regionale afdeling i Galashields. SEPA vil fortælle om deres arbejde og ansvarsområder. Der vil blive fokuseret på informering om hvordan vandrammedirektivet er implementeret i Skotland, hvordan klimaforandringerne takles, monitering af vandstand og restaurering af vandløb.


Visit Tweed Valley

Hvem er de?

Tweed Valley Tourist Consortium er et markedsføringskonsortium, der består af omkring 90 turisme-relaterede virksomheder i Tweed Valley og langs Tweed River. Konsortiet varetager bl.a. markedsføringen og turismeudviklingen af området.

Området kan blandt andet byde på golfbaner, der er gode muligheder for lystfiskere, cykel- og vandreturister og det rige dyreliv med bl.a. fiskeørne er et af Tweed Valleys største aktiver. Virksomhederne satser på at udvikle Tweed Valley til et anerkendt brand ligesom, der arbejdes på at gøre Tweed Valley til et ”aktivitetscenter” i verdensklasse. Der er bl.a. igangsat forskellige mountainbike-aktiviteter.

Gennem koordinering og samarbejde styrker virksomhederne markedsføringen af området, de arbejder målrettet på at forlænge besøgsvarigheden og øge gæsternes døgnforbrug. Tweed Valley River Consortium har udviklet hjemmesiden Visit Tweed Valley, forskelligt kortmateriale og har gennemført en række andre markedsføringsaktiviteter bl.a. messedeltagelse mm. 


Hvad kan vi forvente os af besøget?

Projektleder Sarah L. McDonald vil fortælle om de markedsføringsmæssige tiltag, der er foretaget i Tweed Valley, og om hvordan de arbejder på at udvikler turismen i området. 


Besøg på Glentress Peel

Hvem er de?

The Glentress Peel er opført af The Scottish Forestry Commision (den skotske naturstyrelse).


Hvad kan vi forvente os af besøget?

Vi besøger The Glentress Peel, der er en ”formidlingsportal” ved indgangen til Tweed Valley Forest Park. Åbningen skete i juli dette år. I dette område er der mulighed for at cykle på mountainbike, tag på vandretur mm.

The Glentress Peel er opført af The Scottish Forestry Commision (den skotske naturstyrelse) og der er en lang række faciliteter tilknyttet bl.a. cykeludlejning, café og naturligvis toiletfaciliteter og omklædningsrum. Glentress Peel bruges som udgangspunkt og base for forskellige skiftende publikumsaktiviteter bl.a. ringmærkning af fugle, guidede ture mm.