Program
Kl. 08.20 Senest ankomst til parkeringspladsen ved Klostermølle.
Kl. 08.30 Ankomstkaffe v. fisketrappen på Klostermølle. Oplæg ved Horsens Kommune om naturgenopretningsprojektet ”Klosterkær”
Gåtur langs Klosterkanalen med stop ved bl.a. Klostermøllevej og Riværket. Turen stopper ved udtaget til den ny Gudenå (besigtigelse af indsejlingen til kanokanal)
Kl. 09.40 Senest ankomst ved bus ”pick up”
Kl. 09.45 Afgang i bus til Vestbirk Camping
Kl. 10.05 Ankomst Vestbirk Camping (udlevering af fartøjer/redningsveste)
Kl. 10.15 Afgang mod Voervadsbro teltplads
Kl. 12.00 Frokost på Voervadsbro teltplads
Oplæg ved Gunhild Øeby Nielsen, Netværkskoordinator GudenåSamarbejdet om Gudenåstien, krydsningspunkter, broskilte mm.
Kl. 13.00 Afgang mod Klostermølle
Kl. 14.30 Ankomst Klostermølle - aflevering af fartøjer og redningsveste
Kl. 14.45 Eftermiddagskaffe på Klostermølle
Oplæg ved landskabsarkitekt Bendt Nielsen om Gudenåkomitéens foldermateriale til de sejlende og Klostermølle som kanofacilitet.
Kl. 15.00 Programmet er slut
Mere om studiedagen
Gudenåkomitéens formålsparagraf fastligger, at Gudenåkomitéen har til formål at rådgive alle medlemskommunerne i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord om natur- og miljøbeskyttelse samt rekreativ anvendelse af Gudenåens vandsystem. Formålsparagraf fastligger også, at komitéen særligt skal arbejde for en koordineret, afbalanceret og sammenhængende indsats for rekreativ anvendelse og beskyttelse af natur og miljø i vandsystemet og de nære omgivende arealer.
Studiedagen vil give komitéen indsigt i borgernes oplevelse af Gudenåen som rekreativt system. Der stiftes bekendtskab med den information sejlende får på og i forbindelse med turen og se sammenhængen til Gudenåkomitéens kort målrettet denne sejladstype. Der passeres forskellige facilitetstyper undervejs.
Gunhild Øeby Nielsen fra GudenåSamarbejdet vil på Voervadsbro Teltplads fortælle om faciliteter som mange brugergrupper i Gudenålandet bruger (krydsningspunkter), koblingen mlm fysiske broskilte og Gudenåkomitéens pjece med sejladsregler til de sejlende og om GudenåStien.
På Klostermølle giver landskabsarkitekt Bent Nielsen fra Bendt Nielsens Tegnestue et kort oplæg om arbejdet med Gudenåkomitéens foldermateriale og kanofaciliteten Klostermølle
Komitéen vil fra vandsiden komme tæt på Klosterkær-projektet, som Horsens kommune forud for sejladsens start gives et oplæg om.
Klosterkæret - et ferskvandsdelta
I 1000 år har størstedelen af Gudenåens vand løbet ned gennem den kunstigt anlagte Klosterkanal til Klostermølle og videre ud i Mossø. Benediktinermunke så muligheder for at udnytte Gudenåens fald gennem Klosterkæret og vandkraften til mølledrift. Munkene byggede den 1200 m lange Klosterkanal, som kunne føre vandet fra Gudenåen ned til en vandmølle på bredden af Mossø.
Ved etableringen af Klosterkanalen lagde man en stor del af året den oprindelige Gudenå ’død’, hvilket afskar fisk muligheden for at bevæge sig mellem den øvre del af Gudenåen og Mossø. ”Døde Å” er dermed Gudenåens oprindelige åløb
Anlægget ved Klostermølle spærrede imidlertid for fiskene. Man har tidligere forsøgt på at skabe faunapassage for fiskene ved at etablere et såkaldt omløbsstryg, så man altid havde vand i Døde Å. Desuden har man etableret en fisketrappe ved Klostermølle, for at fisk skulle kunne svømme op i Gudenåen fra Mossø. Det har dog siden vist sig, at disse tiltag ikke gav fri passage for alle arter af fisk. Kun de største ørreder har kunnet passere fisketrappen ved Klostermølle.
Klosterkær-projektet har fjernet en af de store spærringer i Gudenåen. Udgangspunktet for natur- og vandløbsprojektet var at forbedre levevilkårene for de fisk, der lever i Gudenåsystemet. Fiskene skal kunne svømme frit fra Mossø og op og ned ad Gudenåen.
Størstedelen af Gudenåens vand er med projektet ført fra den kunstigt anlagte Klosterkanal og tilbage til Klosterkæret. Døde Å er gravet større, så hovedparten af vandet igen kan løbe ud gennem Klosterkæret.
Klosterkanalen og den gamle turbinebygning ved Klostermølle er bevaret, og kanalen fungerer forsat som kanorute.
Om faciliteterne på strækningen Vestbirk til Klostermølle
Gudenåkomitéen udgiver en folder over hele GudenåSystemet der angiver sejladsregler og faciliteter, som sejlende får udleveret til anvendelse på deres tur. Folderen kan også hentes på Gudenåkommunernes fælles sejladshjemmeside eller på Gudenåkomitéens hjemmeside forud for sejladsen til planlægningsøjemed. Folderen gennemgås årligt af Gudenåkommunerne og fartøjsudlejerne
Herunder gennemgås de forskellige facilitetstyper, som træffes på Gudenåkomitéens kanokort på den 12 km strækning, som tilbagelægges på studiedagen.
- Campingplads. Sejladsen starter ved en campingplads. Ejer af campingpladsen er godkendt som udlejer i hele Gudenåsystemet og sørger for den nødvendige registrering af udlejningssejladsen. Hertil benyttes ” GudenåSkyen”, som registrerer al udlejningssejlads + håndterer sejlads m. start på strækningen Tørring- Klostermølle.
- Overbæring. Kanoer skal bæres eller køres på kanotransportvogn forbi en spærring i åen. På turen mødes dette ved Vestbirk Vandkraftværk, hvor kanoerne skal flyttes forbi spærringen vha. kanovogne.
- Landgangssted. Et lovligt landgangssted, hvor kanoen kan fortøjes eller trækkes på land til et lille hvil, men hvor der ikke er faciliteter nok til at stedet kan klassificeres som rasteplads – på turen sejles forbi landgangstedet Vilholt.
- Opholdsområde - overnatning tillladt. Et lovligt opholdsområde ved Gudenåen med minimumsfaciliteter i form af toilet, overnatningsmulighed i telte, borde/bænke. På turen er der 2 af denne type faciliteter – Voervadsbro og Klostermølle. På Voervadsbro, hvor der gøres stop på turen, er der også overdækkede borde/bænkesæt.
- Opholdsområde - overnatning forbudt. Et lovligt opholdsområde ved Gudenåen med minimumsfaciliteter i form af toilet, overnatningsmulighed i telte, borde/bænke, men overnatning forbudt – f.eks. Vestbirk Vandkraftværk. Ved Vestbirk er der opsat overdækkede informationstavler, så steder fungerer som formidlingscenter for området.